På påskekursus i Rumænien
Af Birgit Krogh

I påsken 2005 var jeg heldig at være en blandt 10 FDF’ere, som skulle deltage i et påskekursus i Rumænien i den del af landet, som hedder Transsylvanien. Kursus var et led i leder- og ungdomsuddannelsen under European Fellowship, som er en international fællesorganisation for kristne ungdomsorganisationer i Europa. Sammen med 50 andre unge oplevede jeg, hvordan en lejr med 9 forskellige nationaliteter forløber, og hvilke ligheder og forskelligheder det medfølger. Det blev en uge med seriøse lektioner, sjov underholdning, heftige diskussioner, dyb forkyndelse og workshops, men også med bålmad, løb, bjergtur, livlige folkedanse, æggeudsmykning, kæmpekor, bybesøg samt se et uhyggeligt slot i Draculas hjemland.

Os fra Danmark (kun fra FDF) mødtes dagen før, vi skulle flyve i København, hvor vi skulle lære hinanden bedre at kende samt planlægge den del af programmet, som vi stod for. Det er altid utrolig spændende at mødes med de andre deltagere. Det var vigtigt at få en god start, for at få en så god tur som muligt. Det var trods alt disse mennesker, som jeg skulle spise med, børste tænder med og sove i samme rum med. Kort sagt blev de i de kommende par dage mine nærmeste venner og mit sikkerhedsnet. Når man rejser ud med FDF, så ved man at de andre deltagere kommer med samme lyst og intention som en selv, så der går ikke lang tid inden man naturligt åbner sig for hinanden.

Efter flyveturen til Budapest og en 10-timerskøretur ankom vi til Menorah Centre i Geoagiu i Rumænien kl. 3 om natten. Og det eneste man var interesseret i, var at finde en seng og sove! Vi var inddelt på tværs af nationaliteter, og jeg boede sammen med en finsk og en transsylvansk pige, Riina og Adél. Vi fik et utroligt godt forhold til hinanden, og der gik ofte lang tid med snak, efter vi var krybet i seng. På forhånd var vi blevet gjort opmærksom på, at de transsylvanske deltagere nærmest benægtede, at de var rumænske statsborgere. I Transsylvanien bor et ungarsk mindretal, som taler ungarsk, har ungarske traditioner og tilhører den ortodokse kirke, hvilket størstedelen af det rumænske folk ikke gør. Det har gennem tiderne skabt stor afstand mellem de to folk, og der er ikke tegn på forsoning – desværre.

Fra morgen til aften var dagene fyldt med lektioner, workshops og andre aktiviteter, hvor deltagere i høj grad spillede en aktiv rolle. Kurset overordnet tema var ”Let’s talk! Diversity and dialogue” (Lad os tale! Forskelligheder og dialog), og vi blev undervist i emnerne kommunikation, lige rettigheder, forskelligheder og kulturelle konflikter. Gennem disse emner udsprang en del diskussioner om en nationalitets mentalitet til en anden nationalitets, og fra et ene individ til andet. Og det fede ved disse samtaler var, at de fortsatte ind over aftensmaden, og når vi havde ”fri”. Det var tydeligt at mærke, at disse samtaler gik igen gennem alt vi lavede, uanset om vi var på natløb på ægte FDF-manér, lavede drama eller blot lå på et tæppe i haven og slikkede sol.

Aftenerne blev brugt på hygge og lejrbålsunderholdning, og det var lidt sjovt, for det var ikke noget mange kendte til fra egen organisation. FDF’erne fandt i hvert fald ud af, at sjov, smålege, sketches og underholdning adskiller os fra de andre organisationer. Det brugte de andre ikke som en aktivitet, hvorimod kristendommen spillede en lang mere betydelig rolle hos mange af andre deltagere, end det gjorde hos os i FDF. Hver morgen var der morgenbøn, før hvert måltid og igen om aftenen, inden man måtte gå i seng. Derudover var vi i kirke to gange, hvoraf den ene var en meget stærk og intens oplevelse. Det er en helt speciel fornemmelse at sidde i en kirke til gudstjeneste med forskellige trosretninger og sige trosbekendelse på hvert sit sprog. Os danskere måtte have øjenkontakt med hinanden for at huske trosbekendelsens ord, og som min værelseskammerat Adél sagde til mig, jamen, kan I den ikke uden ad?! For nogle betyder troen på Gud alt for deres deltagelse i deres organisation, og for os fra FDF prioriterer vi nok nogle andre værdier højere.

Det, som har sat mig de stærkeste minder, er: Hvor forskelligt vi vægter troen på Gud, og hvor meget det betyder for nogle moderne, veluddannede unge; den skotske og ungarske folkedans, og hvordan fysisk kontakt gennem sjov får os til at grine sammen; hvor mange søde og rare mennesker med et venligt og åbent sind, der findes rundt om i verden og ikke mindst lad os tale sammen (selvom det ofte bliver en blanding af engelsk, tysk, svensk, finsk, ungarsk, dansk og tegnesprog, så forstår vi alligevel hinanden) for i grunden er vi som individ ikke så forskellige. Jeg håber, at beskrivelsen ovenfor har givet Jer et lille indtryk af de fantastiske dage jeg havde i Rumænien, og jeg vil absolut anbefale andre at rejse med FDF, da man får nogle helt uforklarlige, spændende oplevelser.

Mine billeder fra turen kan ses her.

Link til kommende FDF-rejser: http://fdf.dk/InternationaltUdvalg/tilbud.html
Link til Ries (deltager fra FDF Tjørring) billeder:http://fdf.dk/tjorring/Foto/Rie/page_01.htm